Tenuta di Montegiove, 05010 Montegabbione (TR), Umbria, ITALIA. MONTEGIOVE SLOTS HISTORIE |
||||
|
CASTLE
OF MONTEGIOVE Country house Extra virgin olive oil DOC Red wine History of the Castle Guided tours of the castle CASTELLO DI MONTEGIOVE MONTEGIOVE SLOT SCHLOSS MONTEGIOVE CHÂTEAU MONTEGIOVE |
Montegiove slot rejser sig på en bjergtop på grænsen
mellem de to gamle bystater Orvieto og Perugia. Navnet Montegiove
(Jupiters bjerg) henviser til et tempel, der i Romertiden lå på stedet.
Templet var tilegnet ”Jupiter elicius”, og man har fundet to
terracotta hoveder af guden på stedet. I middelalderen var Montegiove et af de 32 sogne, der
hørte under Orvieto. Byggeriet af slottet blev påbegyndt af familien
Bulgarelli, grever af Parrano og Marsciano på et tidspunkt mellem 1278 og
1282. Historiske dokumenter viser at Nerio, søn af Bulgaruccio og medlem
af Fransiskaner ordenen, i 1282 fik tilladelse af biskoppen i Orvieto til
at bygge et kapel på godset i Montegiove. Dette er det første skriftlige
vidnesbyrd, der bekræfter slottets eksistens. Slottets oprindelige form
var en simpel konstruktion med en æggeformet ringmur med et lavt tårn
over indgangen. Dette tårn var åbent i den ene side, hvor den stadigt
eksisterende port var forsynet med faldgitter. Tårnet var placeret over
den idag eksisterende lave arkade i typisk Orvieto stil. Bygningerne var
rejst direkte op ad ringmuren og i indergården, var der et højt tårn,
et såkaldt borgtårn og en cisterne. I 1363 er
Montegiove opført i Orvietos registre som Bulgarelli familiens
besiddelse. Greverne Bulgari eller Bulgarelli nedstammede fra en
longobardisk adelsfamilie, der deltes op i flere grene blandt andet
greverne af Parrano, Montegiove og Marsciano. Til Montegiove grenen hører
blandt andet den salige Beata Angelina komtesse af Montegiove, der efter
at være blevet enke stiftede det første kloster i Foligno tilegnet Santa
Anna. Dette kloster husede Rafaels berømte maleri ”Madonna af Foligno”,
indtil det blev taget som krigsbytte af Napoleons hær i 1799 (nu kan det
ses på Vatican museet). Bulgarellis våbenskjold med de tre liljer og en
kejserørn dateret 1387 kan stadig den dag i dag ses over den oprindelige
indgang til Montegiove slot. Gennem ægteskab
kom Montegiove under familien Monaldeschi della Viperas besiddelse.
Familien er kendt for Guelf fejderne mod familien Filippeschi, som blev
omtalt i Dantes Skærsilds VII sang ”viene a vedere
Montecchi, e Cappelletti Monaldi a Fillipeschi, o uom senza cura”.
I det femtende århundrede var lejesoldater og deres hærførere
ansvarlige for, at der udbrød krige og slag over hele den italienske halvø.
Dette involverede også Umbrien, med tilbagevendende kampe mellem hærførere
som Attendolo Sforza, Fortebraccio, Baccarin della Leonessa og Gattamelata.
Gattamelatas kone Giacoma arvede Montegiove efter sin mand og bestyrede
godset med intellekt og kløgt. I perioden fra 1455 til 1466 udførte hun
vigtige ombygnings- og restaurerings arbejder, der var nødvendige på
grund af de tilbagevendende fjendtlige angreb. Da krudtet blev
opfundet måtte slottets oprindelige struktur forbedres og forstærkes
betydeligt. Foran den oprindelige port, blev der konstrueret en halvmåneformet
fæstningsvold, hvorfra det var muligt, at beskytte en ny indgangsport
forsynet med vindebro. Denne var placeret i en bygning bygget op mod den
gamle ydermur. Derudover blev der rejst et rundt og et firkantet tårn
fremskudt fra den oprindelig ringmur til at modstå lavtgående angreb.
Hele slottets ydre ringmur blev forstærket med en Orvietansk fod (34 cm).
En anden ydermur blev bygget med en vindebro og en
indgangsport hvor over Giacoma placerede en firkantet sten med
Gattamelatas ”treccia” (våbenmærke). For at ære sin mands minde fik Giacoma den berømte
skulptør Donatello, til at lave en rytterstatue af Gattamelata. En kopi
af denne kan ses på Den Kongelige Afstøbningssamling i København.
Originalen står i dag i Padova, og var det første mindesmærke udformet
som rytterstatue til en mand af ikke kongelig fødsel. Efter at have passeret arkaden der fører til indergården, ankommer man til slottets originale indgangs port, hvorover greverne af Montegioves våbenskjold, med tre liljer og en ørn, hænger. Over en kamin i en af slottets sale på første sal i den nye del af bygningen, hænger endnu et våbenskjold der bevidner Gattamelatas domæne og bekræfter de forskellige faser af slottets konstruktion. Gattamelatas enke efterlod alle sine besiddelser til sin datter Todeschina som giftede sig med Antonio di Ranuccio, greve af Marsciano i 1460. Hermed kom Montegiove igen til at høre under grevskabet af Marsciano. Todeschina og Antonio fik 11 børn. De 9 var stadig mindreårige da faderen døde. I 1505 begyndte striden mellem alle børnene over arven af det enorme område. Bernardino overlevede sine søskende, hans sønner Ranuccio og Alessandro delte slottet, mens tårnet og cisternen forblev udelt. Ranuccio udførte nye restaureringer af de ødelagte bygninger efter voldsomme jordskælv havde beskadiget murene, derudover lavede han utallige moderniseringer. Efter krigene og freden mellem de stridende krigsherrer fulgt af Karl d. VIII´s fald, mistede fæstninger deres forsvarsmæssige betydning og blev nu i stedet omdannet til herskabelig beboelse inspireret af bypalæer. Bag de ydre forsvarsmure blev der konstrueret nye ringmure, for at give plads til have og gårdsplads. Restaureringerne førte også til udsmykning af slottet indvendigt, med bemalede vægge og store ildsteder. Året for renoveringen 1562, er blandt andet synlig på to store jernringe fastgjort i muren til at tøjre heste. Montegiove slot tilhører stadig greveslægten
Misciattelli, som har været de længst siddende ejere i slottets
historie. De nuværende ejere udfører løbende renoveringer og
forbedringer for at holde det næsten 800 år gamle slot ved lige. Slottet
er i dag centrum for en moderne og ansvarlig landbrugsvirksomhed, med
omkring 1200 Ha skov og agerbrug, der produceres olivenolie, vin, markafgrøder,
kødkvæg samt drives skovdrift. Derudover udlejes slottets gamle olivenmølle
der for nyligt er sat i stand til ferieboliger. |
Kilder:
Yderligere læsning: Link
til Mondimedievali's beretning om |
||
